Relevante Links:
Elsparefondens oversigt
Producenterne skal selv forsyne ovne og vaskemaskiner med energimærker. Men generelt kan du stole på dem, siger Energistyrelsen ud fra stikprøver. Selv om der stadig kan være fejl, når producenten skriver, om køleskabet har et A+-, B- eller C-mærke, kan du normalt gå ud fra, at de hårde hvidevarer har det rigtige energimærke. Det mener fuldmægtig i Energistyrelsen, Carsten Poulsen. - Generelt kan man stole på, hvad der står på de hårde hvidevarer, siger Carsten Poulsen. Energimærkesekretariatet tjekker hårde hvidevarer. Det er producenterne selv, der angiver, hvor meget strøm fryseren eller vaskemaskinen bruger, og hvilket energimærke de har. Energimærkesekretariatet, der hører under Energistyrelsen, tjekker dog i samarbejde med Teknologisk Institut hvert år nogle modeller for at se, om de lever op til mærkningen.
Læs mere på borsen.dk.
01.02.2008. 06:28